Scrapbog
Her kan du se nogle af de ting, vi har lavet og hvad der rør sig på Frugtformidlingen.
Så er snart tid til årets Grøntsagsfestival

Læs mere på www.grontsagsfestival.dk
Vi fester for verdens bedste grøntsager
Se og lyt til de danske avlere
Køb grøntsager med hjem
Smagsprøver på grøn mad
Vi fester for god smag
Med musik, sang, poesi og oplæg om avl og mad fra Grøntsagstronen
Vi fester for mangfoldighed
Se børneudstillingen med børns egen avl
og børneaktiviteter
Mød engagerede hjemmedyrkere
Oplev alt det der pibler op
af den danske muld
Kom og vær med!
Tag med på markvandring
Store Smagedag arrangerer markvandringer i sommeren 2010.
Jordbær, blåbær, hindbær og rodfrugter. Se program og tilmeld dig her
Økobloggen
Trine Krebs har skevet et indlæg på Fødevareminister Henrik Høeghs økoblog. Du kan se indlægget på okobloggen.dk.
Stem på Krølle
Økologisk Landsforening kører kampagnen "Stem på Krølle" for økologisk svinekød i ugerne 20-25. Se plakaten i dit busskur! Vi laver smagsdemonstrationer i en masse supermarkeder - og du kan deltage i konkurrencen om en økologisk fest til 25.000 kr på www.okologi.dk
Grøn mødeservering på Hørkram Messen, maj 2010
Trine lavede grøn og økologisk mødeservering til de besøgende på Hørkram Messen i Fredericia Messecenter den 5. og 6. maj.
Madpakkeværksted på Virupskolen, maj 2010
Malene, Line og Christine var på besøg på Virupskolen i Hjortshøj, hvor alle skolens 1. klasser og deres forældre blev inviteret til økologisk madpakkeværksted. Læs mere om vores madpakkeværksted her
Oplæg om Mad, måltid og bevægelse, april 2010
For pædagoger, lærere, sundhedspersonale og forældre i Næstved Kommune.
Klimafolkekøkken i Faxe Kommune, april 2010
En håndfuld fantastiske medarbejdere fra Faxe Kommune lavede velsmagende, klimavenlige retter til 150 gæster på en dejlig forårsfredag i april. Vi stod for koordineringen af slagets gang.
iForms Kvindeløb, Århus, april 2010
På en dejlig forårsdag i april løb 6400 kvinder over målstregen på Jydsk Væddeløbsbane. Her fangede vi rigtig mange af dem med en gave bestående af poser med 1 kg. økologiske gulerødder. I alt fik vi delt 6,1 tons økologiske gulerødder ud!
Wokværksted til Forskningens Døgn i Årslev, april 2010
Vi drog af sted til Forskningens Døgn i Årslev for at lave wokmad med børn i alle aldre. Her blev snittet og tilsmagt og lavet lækre wokretter i store mængder. Der blev lavet en lille film om arrangementet, som kan ses her.
Madpakkeværksted i Hirtshals, april 2010
I forbindelse med fugl & fisk-projektet var vi i Hirtshals for at lave et madpakkeværksted for børn og deres voksne.
De kåde køer, april 2010
De heldige økologiske malkekøer blev sluppet på græs den 18. april. Traditionen tro blev de økologiske gårde besøgt af tusindvis af spændte gæster, der skulle se dyrernes forårsdans. Vi var ude på 8 gårde og dele smagsprøver på økologise mejeriprodukter ud.
Økologi i Føtex, april 2010
60 Føtex-butikker landet over fik i løbet af april måned besøg af en frugtformidler, der uddelte smagsprøver på forskellige slags økologisk frugt og grønt. Det skete i forbindelse med, at kæden satte ekstra fokus på økologi.
Grønt & Groft oplæg hos Gefion Landboforening, 2010
Malene drog af sted til Sorø den 17. marts for at inspirere medlemmer af Landboforeningen til at spise mere grønt og groft.
Økologisk brunch i Føtex Food, mar. 2010
Alle Føtex Food butikkerne havde lørdag den 6. marts besøg af en frugtformidler, der lavede pandekager og serverede smagspørver på skønne, økologiske brunchprodukter.
Biofach, feb. 2010
Igen i år var vi med Landbrug og Fødevarer på Europas største fødevaremesse, Biofach, i Nürnberg. Vi var med til at sørge for, at de mange besøgende kunne smage de unikke nordiske specialiteter, der blev fremstillet af en række danske, norske og svenske kokke.
FoodExpo, jan. 2010
Trine og Malene var med Frugthandlerforeningen af 1889 i Herning med en festlig frugtbar og frugtroulette. Det kom der en masse sjove oplevelser ud af for mange af fødevaremessens besøgende.
Økologisk mad til klimatopmødets gæster, dec. 2009
Sammen med Økologisk Landsforening og Københavns Madhus stod vi bag initiativet til et økologisk folkekøkken under Klimatopmødet i december. Der blev serveret lækker, billig klimamad til 1100 danske og udenlandske gæster, der havde lyst til at snuse til og smage på sund klimamad og klimadialog. En journalist var forbi og fangede stemningen: Se Pia Faustinos lille film her.
Skærbæk Skole blev lidt grønnere efter vores besøg, okt. 2009
I starten af oktober tog Frugtformidlingen forbi Skæbæk Skole som en del af skolens plan om at blive den grønneste skole i landet. Det blev der et meget økologisk madpakkeværskted ud af. TV Syd bragte et indslag, som kan ses her. Også Vorrevangsskolen fik besøg af vores madpakkeassistenter og det er der skrevet lidt om her.
Grøntsagsfestival, aug. 2009
Vi gik sammen med Frugthandlerforeningen af 1889 for at lave et brag af en fest for de bedste danske grøntsager. Festen fandt sted den 29. august på Halmtorvet i København. Du kan læse mere om, hvem der var med på www.grontsagsfestival.dk og se vores lille film fra festivalen her.
Vi vandt Kelloggs Kommunikationspris, maj 2009
Den 15. maj fik vi overrakt Kelloggs Kommunikationspris. Temaet for prisen var Børn og Kostvaner, og vi fik prisen for vores arbejde med udvikling af nye kommunikationformer til formidling af sunde budskaber. Vi er meget glade og stolte over at have modtaget prisen. Se juryens begrundelse her.
Trine i bestyrelsen for Praktisk Økologi, mar. 2009
På generalforsamlingen den 28. marts blev Trine valgt ind i Landsforeningen Praktisk Økologis bestyrelse. Du kan læse om foreningen her.
Trine dommer i Lammefjordens Grand Cru Gulerod, okt. 2008
Trine skal den 23. oktober være med som dommer i Lammefjordens Grand Cru Gulerod konkurrence, hvor rødder fra Hans Møller Olsen, Arne Olsen og Kjeld Eriksen dyster om den ærefulde titel. Læs mere om Lammefjorden Grand Cru her.
Trine og Katrine nomineret i Cosmopolitan, okt. 2008
Katrine og Trine er blevet nomineret til FUN FEARLESS FEMALE prisen i damebladet Cosmopolitan. Prisuddelingen fandt sted i København i oktober. Vi vandt dog ikke, men er stolte af at have været én blandt 4 nominerede i kategorien Iværksætter.
Malene skriver klumme i Mælk og Meninger, sep. 2008
Malene har forfattet en klumme i Mælk og Meninger. Klummen handler om tilgængelighed og det sunde valg og kan læses her.
Trine i Kantinen, juli 2008
Læs interviewet med Trine i Kantinen. Det er Kantineledernes Landsklubs medlemsblad og kan hentes her.
Aspargessmagning, maj 2008
Vi arrangede en aspargessmagning, hvor 10 smagere vurderede 8 forskellige slags asparges. Resultaterne og hvem de 10 smagsdommere var, kan du se her.
Økologi i Madpakken, maj 2008
Malene har udviklet opskrifter til hæftet Økologi i madpakken, som udkom i et samarbejde mellem SuperBrugsen og Økologisk Landsforening. Du kan downloade hæftet her.
Malene giver tips til Grønt på Grillen, juni 2008
I det seneste nummer af magasinet SÆSON, som netop nu er at hente i din lokale Coop butik, giver Malene gode tips til grønt på grillen. Du kan også se artiklen her.
Nyt undervisningsmateriale om økologi, juni 2008
Økologisk Landsforening offentliggjorde deres nye undervisningsmaterialer om økologi for mellemtrinnet. Modulerne kan downloades gratis på Økologisk Landsforenings hjemmeside. Frugtformidlingen var med til at udvikle modulet om økologi og sund mad.
Følg med i Grøntsmagningerne, maj-okt. 2008
Vi har arrangeret en række grøntsmagninger for at fejre og fokusere på forskellige grøntsagers kvalitet og smag. Du kan se mere om projektet på bloggen her.
Anne tester salatdressinger, maj 2008
Anne har deltaget i endnu en smagning på Politiken - denne gang om salatdressinger. Se testen her.
Anne tester sundt slik, apr. 2008
Anne er smagstester i Politikens Lørdagsliv lørdag den 26. april. Hun har testet sundt slik: tørret frugt i forskellige afskygninger. Samtidig har Viffos bedømt varedeklarationerne og giver produkterne karakter. Se testen.
Ny 6omdagen kampagne sat i gang, apr. 2008
Frugtformidlingen stod for et festligt indslag i form af en grønsagsroulette til 6 om dagens reception den 17. april. Det blev fejret, at kampagnen netop har taget hul på en ny treårig periode, hvor et af målene er at få de danskere, der spiser under 300 gram frugt og grønt hver dag med på vognen. Så Frugtformidlingen fandt på en roulette, hvor alle gæsterne kunne gamble med deres 300 gram og se, om de kunne fordoble deres indsats. Billeder fra eventen kan ses her.
Sundhedsdag i Roskilde Kommune, mar. 2008
Malene holder onsdag den 5. marts kursus for 20 pædagoger fra Roskilde Kommune. Det handler om mad og bevægelse, og der skal både danses madpakkedans, laves grøntprinsesser og selvfølgelig arbejdes en masse med, hvordan maden er en del af hverdagen i institutionerne.
Biofach, feb. 2008
Anne, Pelle og Katrine har været på Biofach I Nürnberg, hvor vi arbejdede for Landbrugsraadet på den danske stand. Biofach er Europas største økologimesse, og i år var der særligt fokus på vin af økologiske druer. Der var derudover 8 haller fyldt med økologiske fødevarer for hele verden.
Max Havelaar event på Rådhuspladsen, feb. 2008
Onsdag den 27. februar var vi med til at stable en pandekageevent på benene sammen med Max Havelaar. Der er MAX uge i København og der sker en masse sjove ting i byen - læs mere på Max Havelaars hjemmeside.
FoodExpo i Herning, jan. 2008
Hvis du møder to røde frugtformidlere med bakker på maven på FoodExpo i Herning i disse dage, så er det Rita og Anne, som er på job for Inco. De skal være med til at sætte fokus på frugt og grønt på Incos store stand, som også tæller alle grossistens andre varegrupper.
Ny hjemmeside om økologisk skolemad, jan. 2008
Økologisk Landsforening har netop lanceret en ny hjemmeside
om økologisk skolemad. På siden kan man få ideer og hjælp til
komme i gang med skolemaden. Vi har været med til at
udvikle madpakkemodulet. Besøg siden her.
Ny Snackpjece fra Fødevarestyrelsen, jan. 2008
Frugtformidlingen har udviklet opskrifter til den nye pjece Snack´n Snack fra Fødevarestyrelsen. Pjecen kan bestilles eller downloades som pdf fra Alt om kosts's hjemmeside.
Børnejul hos Kunde og co. i Politikens Pressehal, dec. 2007
Frugtformidlingen var inviteret med til at lave børnejul søndag den 2. december for Kunde og co. i Politikens Pressehal. Der var mulighed for at lave sin egen julerødkål eller råsyltet æble med julekrydderier på Frugtformidlingens stand, hvor Katrine og Rita gav den som frugtnisser.
Madpakkeværksted i Gørløse, nov. 2007
Den 12. november var Malene, Katrine og Peter i Gørløse og lave madpakkeværksted. Der deltog 34 børn og deres forældre, og alle kom i sving med at danse madpakkedans og smøre madpakker til næste dag.
Frugtformidlingen på Femina Livsstil, okt. 2007
I weekenden 26.-28. oktober var vi på Femina Livsstil i Øksnehallen sammen med GAU. Her kunne de besøgende få gratis grøntsagsrådgivning samt smagsprøver og inspiration til de hjemlige grøntsagsgryder.
Oplæg om grøn mad i kantinerne
Trine holdt oplæg om grønnere mad i kantinerne i Silkeborg, Sorø og på Bornholm. Det foregik på konferencer arrangeret af CVU Sønderjylland.
Kulturnat i København, okt. 2007
Den 12. oktober var vi med til at lave Kulturnat for GAU på Axelborg - og det vil sige, at vi fik lov til at repræsentere de danske grøntsagsgartnere og deres efterårsknolde og -rødder.
Frugtformidlingens længste-væk-job, okt. 2007
Ikke nok med at Katrine har været på Færøerne og undervise i økologisk og grøn madlavning i 4 dage - 5 formidlere tog ud i det store udland, nærmere betegnet det sydlige Tyskland for at promovere danske økologiske produkter i Tegut kæden, hvor der er Dänenwoche. Vi hepper på dem!
Vi ses i køkkenet i Århus! Sep. 2007
Den 28.-30. september kunne man igen se hinanden og os i køkkenet til høstmarked i Århus. De der kom forbi Bispetorv, kom også forbi et åbnet køkken, hvor man kunne være med til at lave mad med produkter fra Danish Crown og en masse grønt.
En travl sommer...
Når der går lang tid mellem opdateringerne på hjemmesiden, er det ikke fordi vi sover. Snarere tværtimod. Siden sidst har vi lavet EAT07 i Øksnehallen, Madpakkeværksted for 3F, Madfestival i Tivoli, Økologiske Høstmarkeder, Frugtkvarterlancering, Torvedag i Faxe, premiere på Shrek 3, og et fotoshoot på Trines fædrende gård i Blære...
Fest for æblerne, sep. 2007
Lige om hjørnet venter Æblefest på Svendborg Torv. Se mere på www.aeblefest.dk. Hvis du ikke er på Fyn og alligevel vil møde Frugtformidlere, er der også mulighed i Lyngby til Sundhedsdag eller i Haslev og Taastrup til Økologiske Torvedage.
Frugtkvarter, sep. 2007
Mandag den 3. september var vi i Kolding og lave Danmarks største frugtkvarter sammen med fødevareminister Hans Christian Schmidt. Bakkeskolen i Seest blev forvandlet til en livlig frugtbasar i 10-frikvarteret, og det gik ikke stille for sig, da skolen markerede, at der nu er gratis frugt til alle elever i to måneder.
Odense Open Water, aug. 2007
Søndag den 12. august var Lotte og Mette med til Odense Open Water - 10 kilometers svømning i åbent vand samt triathlon- og duathlonkonkurrencer. Frugtformidlingen stod for en grøn snackbar, der forsynede atleterne med energi til de hårde udfoldelser.
Økologisk Torvedag i Taastrup, aug. 2007
Miljø- og energicenteret i Taastrup arrangerede økologisk torvedag, hvor vi var med til at skyde arrangementet i gang med et madværksted for børn. SuperBrugsen leverede flotte økovarer og børnene stod selv for tilberedningen, assisteret af frugtformidlerne Lotte og Vibeke.
Frugtformidlingen på Skanderborg Festival, aug. 2007
Under Skanderborg Festival 07 kunne du møde Frugtformidlingen i fuld sving i baconbaren...Trine, Malene, Karen og Lasse og en hel masse frivillige sørgede for, at der bliver produceret brunch, frokost og aftensmad til de sultne festivaldeltagere under alle 4 musikdage.
Sommerferieaktivitet på Gentoftegade bibliotek, aug. 2007
Den 1. august lavede Malene madpakkeværksted på Gentoftegade bibliotek for børn og deres voksne. Temaet var sunde og lækre madpakker. 15 børn og deres voksne mødte op og kokkererede.
Frugtformidlingen på Roskilde Festival, juli 2007
Frugtformidlingen var i uge 27 på Roskilde Festival. Vi huserede i baren Milk&Shakes, et samarbejde mellem Naturmælk og Økologisk Landsforening. Her lavede vi økologiske smoothies og langede varm økologisk kakao over disken i det våde sommervejr.
Sommerferieaktiviteter på Ringsted Bibliotek, juli 2007
Den 9. og 10. juli lavede Frugtformidlingen sommerferieaktiviteter på biblioteket i Ringsted. Først var det "Frugtbartender for en dag" og derefter "Powergymnastik med lækker frokost".
Åbning af København Madhus, juni 2007
Den 21. juni var Malene og Mette med til at åbne Københavns Madhus. Vi stillede op med Frugtbar og serverede friske frugtdrikke og sommersnacks til de mange besøgende.
Hjørring Dyrskue, juni 2007
Var vi også med på. Weekenden den 22. og 23. juni blev brugt i det nordjyske med en mini-udgave af Vi ses i køkkenet.
Putter du hvad som helst i munden? Juni, 2007
Sammen med FDB var vi onsdag den 13. juni på besøg på Kochs Skole i Århus. Her lavede vi mad med en masse grøntsager sammen med eleverne fra 5. klasse.
Det Fynske Dyrskue den, juni 2007
I weekenden den 15.-17. juni var Frugtformidlingen med på det Fynske Dyrskue med to forskellige aktiviteter. Trine og hele Vi ses i køkkenet-holdet
lavede mad med Danish Crown. Katrine og Malene optrådte på scenen lørdag og søndag med et grønsagsshow Sæt krudt på kålen - knaldgode tips til din grønne sommermad.
Roskilde Dyrskue, juni 2007
Vi ses i køkkenet er titlen på Danish Crowns dyrskueaktivitet for børn og voksne. Vi var med i køkkenet og lavede mad sammen med alle de besøgende. Der blev lavet wokmad i kilometervis af årstidens grønsager, dansk svine- og kalvekød og en masse krydderier.
Grøn Basar i Valby, juni 2007
Lørdag den 2. juni og søndag den 3. juni kunne du møde os på Valbys Grønne Basar, hvor vi lavede madværksted for børn og deres forældre med en masse lækre lokale økovarer.
Premiere med frugt og grønt, juni 2007
Lørdag den 2. juni var der premiere på Cykelmyggen og Dansemyggen i Imperial. I den forbindelse hjalp Frugtformidlingen GAU med at dele snackgulerødder og skoleagurker ud til de glade biografgængere. Formålet var at sætte fokus på at frugt og grønt også egner sig som hyggespisning foran skærmen.
Pinsearrangement i Haderslev, maj 2007
Haderslev fodboldklub satte fokus på sundhed ved deres årlige store pinsestævne på Haderslev Stadion. Frugtformidlingen lagde vejen forbi og sørgede for, at der var frugtdrikke og grøntsnacks til alle fodboldspillere og borgere i Haderslev.
Babymessen i Øksnehallen, maj 2007
Frugtformidlingen deltog i udarbejdelsen af Økologisk Landsforenings hæfte Mad til krudtugler om økologisk mad til børn fra 4-12 måneder. Vi delte hæftet med opskrifter og smagsprøver ud på messen.
Mad og bevægelsespolitik i Gørløse, maj 2007
Lørdag den 12. maj var vi med til temadag i Gørløse. Her gav vi inspiration til insitutionernes madpolitik.
RESPEKT for råvarerne, maj 2007
Den 10. maj samledes 150 mennesker fra Syddansk Universitet for at arbejde med værdien respekt. Hanne Riisgaard fra Skærtoft Mølle, Chriss Hedeager fra Hedeagergaard og Lars Skytte fra Skyttes Gartneri satte en skæv vinkel på hvordan, de arbejder med respekt. Herefter skulle alle 150 deltagere lave mad af de gode råvarer.
Madpakkeoplæg hos Miljøkontrollen, maj 2007
Trine holdt den 8. maj oplæg og workshop om madpakker under overskriften Giv madpakken en hånd.
Inspiration til skolernes sundhedspolitik, apr. 2007
Trine og Katrine deltog torsdag den 26. april i en temadag om sundhedspolitikker for skolerne og SFO'erne i Odense Kommune. Her holdt vi oplæg og lavede en workshop om mad og måltider i SFO.
Sundhedsdag i Hillerød, maj 2007
På torsdag den 3. maj kan du møde Malene på torvet i Hillerød. Her sætter vi sammen med kommunens sundhedpleje fokus på børn og sukker, og giver smagsprøver og inspiration til sjove og frugtige fødselsdagsfester.
Forskningens Døgn i Næstved, apr. 2007
Lørdag den 28. april var der en masse arrangementer i Næstved som led i forskningens døgn. Vi stillede op på hovedbiblioteket med smagsprøver på forårets danske grøntsager og frugt: rabarbertrifli, skorzonerrødder med ramsløg, grønne asparges og rødkål med passionsfrugt. Mums!
Female Vision, apr. 2007
Naturmælk - vores gode økologiske mejeri fra Sønderjylland - var sponsor for Baristaernes DM og NM i weekenden den 20.-22. april. Det foregik i Øksnehallen under messen Female Vision. Vi var sammen med Naturmælk på messen og sørgede for at den Biodynamiske Gårdmælk kom i vinderkaffen!
Kvickly, apr. 2007
Kvickly havde fokus på økologi i uge 16! Der kom en ny kogebog - ØkoRemixed, som man kunne købe i varehuset for en 10'er. Endvidere var der masser af gode tilbud på økologi og Frugtformidlingen delte smagsprøver ud i Kvickly Sundby på Amager.
Demoer for JustBake, mar. 2007
I marts var flere af Frugtformidlingens formidlere i Irma-butikker for at sætte fokus på et nyt brød fra JustBake. Konceptet er, at man ryster og bager brødet i emballagen. Smart og nemt!
Dejlig Mad Altid, mar. 2007
Den 27. marts var Trine og Malene på besøg hos Danish Meat Association, og lavede en hel ny variant af banko med fokus på faglige spørgsmål inden for oksekød, svinekød, fjerkræ og æg. Temaet var Dejlig Mad Altid.
Demoer for Il Fornaio, mar. 2007
Frugtformidlingen var gennem Økologisk Landsforening i marts med til at introducere Il Fornaios nye lækre, økologiske brød i 10 Irma butikker.
Økologisk Jerseykød på Kultorvet, mar. 2007
Birgitte var hos Slagteren på Kultorvet for at teste økologisk Jersey kød hos forbrugerne. Slagteren grillede, mens Birgitte fik kundernes mening om kødet. 125 smagere udfyldte et testskema udarbejdet af Økologisk Landsforening og vi kan godt afsløre, at kødet var populært!
Tema 2007 i Bella centret, feb. 2007
I Bella Centret optrådte Malene og Lotte som økologiske frugtgudinder - Tilde fra Good Advice havde hjulpet med tøj og olivenkranse
Undervisning på EGU i Taastrup, feb. 2007
Malene var gæsteunderviser på EGU i Taastrup. Her var temaerne blandt andet madpakker og børnefødselsdage, og deltagerne, som uddanner sig til pædagogmedhjælpere, fik lavet en masse lækker mad.
Æbleværksted, okt. 2006
Frugtformidlingen var på besøg på Biblioteket på Danasvej, hvor vi lavede æblemadværksted for børn.
Æblefest på Gavnø Slot, sep. 2006
Frugtformidlingen var den 17. september med til at arrangere æblefest på Gavnø Slot.