fbpx

Du og din familie kan komme på GrøntsagsBootcamp i efterårsferien (uge 42) på Baunehøj Efterskole på Sjælland.  GrøntsagsBootcamp er 5 dage fyldt med leg, læring, madlavning, samvær og inspirerende oplæg.

Målgruppen er familier med børn i alderen 6-16 år, som har lyst til at lære at lave grønnere hverdagsmad sammen.

STATUS: Alle pladser er booket - vi glæder os til at se 15 friske familier til GrøntsagsBootcamp

“Bootcamp for børnefamilier, som gerne vil øve sig i at lave og spise grønnere hverdagsmad. På 5 dage får hele familien masser af gode, sjove og lærerige oplevelser i fællesskab. Brug efterårsferien sammen på at blive inspireret og træne – så grønne måltider bliver en naturlig og nem del af hverdagen, når I kommer hjem”.

OPLEV

Grøntsagsundervisere med stor erfaring i at inddrage store og små i madlavningen.

Konkret grøntsagskøkkentræning for voksne og børn.

Familielivretter med mere grønt– sådan får du mere grønt i kendte klassikere.

Høst i mark– lær om hvordan grøntsagerne dyrkes.

Sang og leg – fællesskab og hygge med andre familier.

Oplæg ved Morten Elsøe, medforfatter til “Madro” og podcastserien “Detox din hjerne”.

Familiefællesskab rundt om bordet

Ferie med mening, fællesskab og masser af dejlig mad 

Det endelige ugeprogram tilsendes alle deltagere i uge 39

 

PRAKTISK

Vi har plads til 15 familier. Familien får eget værelse (eller to) med eget bad/toilet. En familie definerer vi som min. 1 barn ml. 6-16 år og en voksen. 

Bootcampen afholdes på Baunehøj Efterskole, Runegaards Alle 30, Jægerspris.  

Der er en deltagerbetaling på 1000 kr pr. familie, som dækker både ophold, måltider og alle aktiviteter. 

Beløbet indbetales, når din familie har fået bekræftelse på en plads på campen. I skal selv sørge for transport til og fra Baunehøj Efterskole, håndklæder, sengelinned og praktisk tøj til inde og ude.

Ankomst mandag den 12. oktober klokken 15.00

Afrejse fredag den 16. oktober klokken ca. 11.00

Alle praktiske informationer tilsendes alle deltagere direkte i uge 39.

HVEM STÅR BAG?

Grøntsagsbootcamp bliver arrangeret og gennemført af event- og formidlingsvirksomheden Frugtformidlingen.

Frugtformidlingen har siden 2003 inspireret børn og voksne til at spise grønnere.

Vi har søgt støtte til at lave bootcampen i Produktionsafgiftsfonden for Frugt og Gartneriprodukter. Den indbetaler alle danske gartnerier hvert år et beløb til. Tak til fonden for støtte – det gør, at vi kan afholde campen med et lavt deltagergebyr på 1000 kr. pr familie for en hel uges mad, ophold og aktiviteter.

Vi arbejder ud fra de officielle anbefalinger, og kun med uddannede undervisere: fx. kokke og professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed.

Hvis du vil vide mere, så kontakt Tilde Hurup Hansen på tilde@frugtformidlingen.dk eller 20 77 99 23.  

Læs mere om Frugtformidlingen 

Hvorfor: Hvis familien skal spise mere grønt, skal alle være med på ideen. Der skal smages, trænes, grines, spyttes ud, og tit er det nemmere at prøve nyt i nye rammer. En 5-dages bootcamp giver alle i familien mulighed for at være sammen om maden på en helt ny måde, og vi lover, at I får en oplevelse for livet.

Sådan deltager du:
Du deltager i konkurrencen ved at klikke her og udfylde konkurrenceformularen.
Konkurrencen om at vinde en plads på GrøntsagsBootcampen løber fra mandag d.17/8-2020 søndag d. 30/8-2020. En plads koster 1000 kr. pr familie, og dækker ophold, alle måltider og aktiviteter.

Vinderne trækkes d. 31/8-2020.
Aldersgrænsen for at deltage er min. 18 år. Kun personer bosat i Danmark kan deltage i konkurrencen.
Konkurrencen er ikke sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med Facebook.

Udtrækning af vindere:
Der trækkes lod blandt alle deltagere, der har udfyldt konkurrenceformularen. Vinderne trækkes d. 31. august 2020 og vinderne får direkte besked via mail.
For at kunne modtage præmien skal vinderne oplyse fulde navn, telefonnummer og mailadresse. Vinderne får direkte besked via mail. Herefter skal vinderen svare inden for 3 dage, ellers udtrækkes ny vinder.